Sex med hænder og fingre

Hvad taler vi om?

Håndsex er sex, der involverer hænderne. Hænder og fingre kan bruges til at røre og føle overalt på kroppen, og de kan indføres i munden, røven og vaginaen. Hænder kan gøres hårde eller bløde, fleksible eller faste. Fordi hænder og fingre kan så meget, er det en dejligt at være kreativ, nysgerrig og opmærksom med dine hænder, når du har sex.

 

Hvorfor er det godt?

Hænder og fingre kan nive, nusse, prikke, rive, ruske, massere, ae, stryge, smække, tage imod og fastholde. Det er, kort sagt, ret afgørende, hvad du gør med dine hænder under sex. Hænder er forskellige og har forskellige grader af mobilitet. Men de fleste hænder og fingre har det til fælles, at de ofte kan bruges til rigtig mange ting, når du har sex, hvad end det er alene eller sammen med andre. Fordi særligt fingerspidserne, fingerblommen og håndryggen har masser af nerveender, kan sex med hænderne være enormt tilfredsstillende og intimt for alle involverede parter.

 

Hvordan kan det gøres?

Start med at røre forsigtigt med håndfladen og fingerblommen (undersiden af fingrene) for at finde ud af, hvad der fungerer for den, der bliver rørt. Undgå at prikke med fingerspidserne eller rive med neglene før du ved, om dem du har sex med har lyst til eller er parate til det. Husk at hele hånden – håndfladen, håndryggen, fingerblommen, bøjede eller strakte fingre, fingerspidserne, neglene, en knytnæve – kan bruges når du har sex. Der findes mange fantastiske måder at røre ved nogens krop. Ligegyldig om det er klitorishovedet, vulva, vagina, baller, røvhul, brystparti, ryg, ører, mund, tæer, knæhaser… Kun fantasien sætter grænser.

 

Hårdt eller blødt?

Hvor hårdt kan du lide at presse og trykke, og hvor hårdt kan du selv lide at blive klemt eller holdt om? Det er en god idé at eksperimentere med tryk. Start forsigtigt. Prøv at veksle mellem forskellige former for berøring, tryk og tempo i løbet af sex. Husk at det kun er okay at føre dine fingre ind i nogens mund, vagina eller røv, når du er sikker på, at personen er klar til det, og ønsker det. Spørg hvis du er i tvivl. Læs mere om samtykke og grænser her, og mere om vaginalsex her, oralsex her, analsex her.

 

Fisting

Fisting er når skeden eller røven omslutter hele hånden. Det er en god idé at snakke om jeres forventninger og grænser, inden I går i gang, hvis du eller dine partnere ikke har prøvet fisting med hinanden før. Læs mere om samtykke og grænser her. Sørg for at hele kroppen på den person, der skal modtage hånden er afslappet og klar. Fisting kræver tålmodighed, tid og god kommunikation, hvilket mange synes er frækt og intimt.

 

Fisting – trin for trin

Masser af glidecreme er vigtigt uanset, om der er tale om vaginal eller anal fisting.

Start med én finger, og tilføj én finger ad gangen, når personen der omslutter fingrene er klar.

Jo flere fingre I tilføjer, jo mere skal fingrene samles, så de danner en form for tragt. Tommelfingeren er den sidste finger der indføres.  Fingrene skal altså ikke foldes sammen til en knytnæve medmindre, at det er noget, som personen der modtager har lyst til. Vær opmærksom på at det ikke er alle, der har plads til, at fingrene er helt udstrakte, når de føres ind. Så kan det være en god idé at folde fingrene, mens den sidste del af hånden føres ind.Håndens bevægelser skal være langsomme, fordi fisting føles meget intenst for den, der modtager hånden. Undgå voldsomme bevægelser medmindre den omsluttende part beder om det.Nogle synes, at det er dejligt, at hånden ender med at blive formet som en knytnæve til slut, men det skal i så fald først ske, når hele hånden er inde i skeden.

 

Fisting for transpersoner

Hvis din skede er skabt ved en operation, bør du undgå fisting - eller være meget forsigtig og gå langsomt frem. Væggen mellem skeden og endetarmen er nemlig ekstra tynd. Husk masser af glidecreme. Hvis du tager testosteron, vil du måske opleve, at din vagina er mindre elastisk og har tyndere skedevægge, og det betyder, at du lettere kan få rifter, og her gælder det også, at det er en god idé, at være særligt forsigtig og anvende masser af glidecreme.

 

God hygiejne

Det kan være en god idé, at du vasker hænder lige inden sex. Smykker, såsom fingerringe, bør tages af inden sex. Smykker kan nemlig overføre bakterier og lave rifter i slimhinder og huden. Det er også vigtigt at huske håndhygiejnen under sex: Brug handsker, vask hænder, eller brug håndsprit -  husk at lade det tørre helt ind. Du og eventuelle partnere skal skifte handsker eller rengøre jeres hænder ved hvert skift af aktivitet. For eksempel når du skifter fra at røre ved din vagina til at røre dig analt, eller hvis din partners fingre skal fra hendes kønsdele til dine.

 

Husk neglene

Det kan være en god idé, at du og dine partnere har klippet og renset jeres negle inden sex. Korte negle uden skarpe kanter har mindre risiko for at lave ridser eller for at overføre bakterier, der kan gemme sig under neglene. Skadelige kemikalier fra neglelak bør ikke udgøre nogen særlig risiko, eftersom neglene ikke er i kontakt med slimhinder i lang tid ad gangen.

 

Lange negle?

Hvis du har lange negle og har sex der involverer endetarmen, vaginaen eller munden, så sørg for at neglene ikke er skarpe eller flossede. Slimhinderne disse steder er lette at ridse og modtagelige over for smitte. Hvis du har lange negle, er det en god idé at bruge handsker eller kondom på dine fingre. Hvis dine negle er spidse, så put eventuelt små vatkugler i handskernes fingerspidser.

Sexsygdomme og fingersex

Du kan godt blive smittet med en sexsygdom ved finger- og håndsex. Hvis du først rører ved din sexpartners kønsorgan, får sekret på fingrene, og efterfølgende rører ved din vagina eller endetarm, kan du potentielt videreføre smitte med herpes, hpv, kønsvorter/kondylomer og sandsynligvis også med klamydia, gonoré, og syfilis.

Hvis der er synligt blod på fingrene, kan du potentielt blive smittet med hiv og hepatitis

For at beskytte jer ved finger- og håndsex, skal I sørge for, at sekret fra en person ikke kommer i kontakt med andres slimhinder i munden, urinrøret, skeden eller røven. Sørg for at vaske hænder eller brug nye handsker ved partnerskifte. Hvis I ikke har adgang til handsker, kan I prøve jer frem med et kondom på fingrene.